Cart 0

Lobely hearts banner.jpg
 

Article : THE DEADLY TRUTH ABOUT LONELINESS - Loneliness is not just about whether there are people around

"Loneliness may be mistaken as a depressive symptom, or perhaps it is assumed that loneliness will go away once depressive symptoms are addressed. Generally, “lonely” people are encouraged to join a group or make a new friend, on the assumption that loneliness will then simply go away"

The first and best article we have found on loneliness - read it here <3

www.theconversation.com

 
 

ROOM 6 : Heart Break and French Fries

 

MATILDE TROBECK

Matilde Trobeck, blogger og forfatter, 30 år, KBH. Da jeg mistede min lillebror som 25 årig oplevede jeg for alvor hvad det vil sige at være ensom. Da jeg kort tid efter blev single efter 7 års forhold kunne jeg ikke længere rumme ensomheden. Jeg trænede alt for meget og drak alt for meget, fordi jeg ikke kunne holde ud at mærke mig selv. Jeg oplevede hvor tabubelagt ensomhed er og derfor fik jeg lyst til at sige det højt. Fordi jeg ikke vil være med til, at det skal være pinligt at være ensom. Alle kender følelsen og følelsen er et grundvilkår i vores liv. Jo mere jeg siger at jeg er ensom, des mindre bliver følelsen og des nemmere bliver den at rumme. Min vigtigste mission er at fortælle dig, at du aldrig er alene. Det var livsreddende for mig.


ROOM 36 : Family Life and Loneliness

 

SANNE BISP

Ensomhed. Stærkt ord, ikke? Men også op til fortolkning.

Det er sjovt, det der med at indrømme, at man kan føle sig lidt ensom. Især når man har mand og børn, og virkelig ér lykkelig. For hvordan kan man så føle sig ensom? Det gør jeg såmænd heller ikke hver dag. Men det er svært, når man flytter væk fra alle sine veninder, og pludselig bor et nyt sted. Det bliver bestemt ikke nemmere at finde nye veninder, når man har fået børn. For hvornår skal man finde tid til at skabe og opretholde en venskab, når man har små børn? Familielivet er enormt tidskrævende, og man får sjældent prioriteret "mig-tid", som veninde-tid jo trods alt er. Og når veninderne også selv har børn, ja så er det altså dobbelt op på timing når man skal ses.

Det kan sagtens lade sig gøre, selvfølgelig kan det det. Og jeg har også, den dag i dag, fået veninder som jeg ses med når det lige klapper. Enten med eller uden mand og børn.

Men det ér svært at flytte til et helt nyt sted. Det synes jeg virkelig. For mig gik der en rum tid, hvor jeg slet ingen veninder havde i området. Fordi jeg stort set ikke kendte en sjæl. Og når man så, at veninder i den gamle by mødtes spontant, eller man så en flok veninder på instagram, da kunne det mærkes. Ensomheden. Veninde-ensomheden, i hvert fald. For det er ikke alt, som mand og børn kan give. Veninde-kontakten er én af de ting. En, som man kan drikke rosé og sludre med. Om ting, som man taler med veninder om. Sådan en god gammeldags veninde-hygge, hvor man altså bare får nogle andre depoter fyldt op.

Jeg er en person, der får energi af at være sammen med andre. Enormt udadvendt og ekstrovert. Jeg har brug for veninder. Men hvordan får man så lige spurgt "vil du lege med mig"? Det føles lidt som om, man er den nye i klassen, ikke? Og så er det i øvrigt heller ikke særlig sejt, at indrømme at man ikke har nogle veninder, vel?

I virkeligheden er der mange, der har stået i min situation, tror jeg. Med mand og børn - etableret familieliv, men i en ny by. Hvor man kender ingen som helst, og hvor man ikke bare kan mødes med de veninder man har, fordi de faktisk bor temmelig langt væk. Man er nødt til at komme "out there", for at møde nogle nye mennesker. Hvo intet vover, intet vinder. Men man slipper også for afvisningen hvis man ikke vover, og derfor lader man nogle gange være. Det er nemmere, og mere sikkert.

Det er svært at definere "ensomhed". For hvornår har man lov, at bruge det ord? Det har man, hvis man føler det synes jeg. Og man kan godt føle sig ensom engang imellem. Måske ikke en gang i ugen, men når man ser et billede af noget, eller overværer noget. Det kan give et stik i maven. For nogle er det et kærestepar, for andre er det en familie, og for nogle tredje kan det være en flok veninder. Uanset hvad, så tror jeg, at der er nogle i præcis samme situation som din. Og jeg synes godt, man kan føle sig ensom selvom man er bundlykkelig, faktisk. For jeg har det kørende for mig på familie-fronten, men har ærligt talt strugglet lidt med veninde-fronten efter vi flyttede. Det er jo ikke fordi, jeg ikke er veninder med mine "gamle" veninder længere. Men man (jeg) har også brug for veninder, som man kan se tit og kan mødes med spontant.

Jeg har jo teaset, at jeg i dag har fundet veninder. Ikke en hel flok, men sådan noget bygger man heller ikke op på en weekend. Jeg lavede en facebook-gruppe for mødre her i området, hvor jeg bor. Heldigvis var der mange der greb bolden, og i dag er der over 100 medlemmer. Der har jeg mødt nogle, og nogle har mødt mig. Og man skal altså huske sig selv på, at det faktisk også en en gevinst for dem. At de også er heldige med at have mødt lige netop dig.

 

More portraits coming..

SUNDAY-MEME-SAVIOURS..